Billetbetingelser 2025
Nedenfor kan du læse hvilke regler og retningslinjer, der gælder ved køb af billet til IF Lysengs Fodboldskole.
Aftaleindgåelsen: Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler for fjernsalg. Aftalen er først bindende for begge parter, når IF Lyseng har registreret og modtaget betaling.
Fortrydelsesret: I henhold til forbrugeraftaleloven, § 18 stk. 2, nr. 12, er køb af billetter ikke omfattet af dansk rets almindelige fortrydelsesret. Det er derfor ikke muligt at få billetten refunderet, hvis deltageren bliver forhindret i at deltage. Billetten refunderes dog ved aflysning af fodboldskolen. Skulle der forekomme aflysning, vil Fodboldskolen give besked via e-mail. Ved aflysning refunderes hele billetprisen. Ændringer i programmet og delvis gennemførelse som følge af vejret m.v. anses ikke som aflysning.
Overdragelse af billet til anden person: Hvis du overdrager billetten til en anden, skal du give besked til fodboldskolen på fodboldskole@lyseng.dk med oplysning om spillers fulde navn, årgang, alder, forældres email og telefonnummer. Overdrages billetten efter 1. Juni kan tøjstørrelsen ikke ændres. Sker overdragelsen før 1. juni skal ændret tøjstørrelse også oplyses. Det er vigtigt, at du oplyser om eventuelle ændringer af e-mail, tlf. nummer eller adresse. Det for at sikre at fodboldskolen kan kontakte jer i forbindelse med evt. ændringer eller hvis barnet kommer til skade i løbet af ugen.