Fortjent Pokalsejr til U19 drenge
U19 drengene vandt fortjent en intens og velspillende pokalkamp. Efter blot 5 minutter bragte Musti Lyseng foran med 1-0 på fladt langskud.
Herefter overtog Silkeborg teten med hurtige pasninger og formåede at score 2 gange inden pausefløjtet - Lyseng var dog på ingen måder spillet baglæns ud af banen og gik ind til 2. halvleg med en god fornemmelse på trods af at være bagud 2-1.
Fra 2. halvlegs start lagde Lyseng et større pres på Silkeborgs bagkæde som udmøntede sig i flere omstillingsmuligheder til Lyseng efter fejlpasninger fra Silkeborg spillerne. Små 25 min ind i 2. halvleg udlignede Jakob Jalle fortjent til 2-2 på et energimål hvor Jakob kom imellem en for kort tilbagelægning og scorede sikkert.
Lyseng bevarede det høje pres og troen på sejr og 10 min før tid opsnappede Victor Klyvø bolden uden for Silkeborgs målfelt - afdriblede på fornem vis 3-4 Silkeborg spillere inden han afleverede fladt indtil iskolde Peter Trenskow som scorede sikkert.
De sidste 8-10 min forsvarede hele Lyseng holdet sejren hjem og kunne til sidst trække sig sejrrigt ud af kampen - og fortjent synge sejrssangen i omklædningsrummet efter en solid 3-2 sejr..!
Lodtrækningen til kvartfinalerne finder sted Ultimo marts.