Lyseng-spillere udtaget til U/landsholdene
Freja Storm
Mandag den 12. februar drager IF Lysengs talentfulde angriber Freja Storm sammen med U/16 landsholdet til U/16 UEFA Development Tournament i York, England. Holdet skal frem til den 19. februar spille mod så gode hold som England, Skotland og Spanien.
Helena Pedersen og Lea Bjerregrav er også i U/16 landsholdsbruttotruppen, men er ikke udtaget til kampene i England.
Line Damgaard Andersen og Pernille Stenstrup Pedersen
Line og Pernille er netop kommet hjem fra Irland, hvor de i Dublin sammen med U/17 landsholdet har spillet to venskabskampe mod Irland. Kampene blev vundet 2-0 og 2-1. Pernille scorede det afgørende mål i 2-1 sejren.
Juliane Mackensie Højmose er også i U/17 bruttotruppen, men var ikke udtaget til venskabskampene.
Maria Herdel
Maria er udtaget til U/19 landsholdets venskabskampe i La Manga, Spanien i begyndelsen af marts. Landsholdet skal som forberedelse til kvalifikationskampe om EM, på La Manga, spille mod Holland, Schweiz og Tjekkiet.
Emilie Rhode og Katrine Kleven er også i U/19 bruttotruppen, men pt. ikke udtaget til La Manga.
Tillykke til pigerne med jeres udtagelser, og til Line og Pernille er der stor ros fra landstræner Kristian Mørch for gode præstationer.