Menu

Rikke Madsen er også taget til Israel

image Rikke Madsen
Poul Højmose
18. september 2016 kl. 13:08
U/17-landsholdet spiller EM-kvalifikationsrunde i Israel d. 17.-26. september mod Slovakiet, Schweiz og Israel

Rikke Madsen sidder også i flyet her søndag morgen når U/17-landsholdet flyver til Tel Aviv. I forvejen var IF Lyseng-spillerne Pernille Stenstrup Pedersen, Emilie Grønnebæk Rhode og Maria Herdel Pedersen udtaget. Men efter et afbud i sidste øjeblik og nogle fantastiske præstationer - sidst i 2-2 kampen mod BSF sidste weekenden og i tirsdagens 4-2 træningskamp mod U/16 landsholdet - har landstræner Danny Jung også udtaget vores dygtige og meget stærke midterforsvarer, Rikke Madsen.
Desuden er målmand Katrine Kleven også udtaget, men på grund af et efterskoleophold i Vejle repræsenterer hun pt. Vejle BK.

Det fortæller om noget historien om den transformation, der er sket med PigeElitefodbolden i IF Lyseng de seneste år. "4 1/2 spiller" på U/17 landsholdet - det er en fantastisk præstation af en klub, der først for godt fire år siden besluttede en strategi om at være den klub i Danmark, der er bedst til individuel spillerudvikling og den klub, der har det bedste talentudviklingsmiljø for piger.

Og der er andre rigtig dygtige spiller på U/13, U/14, U/15, U/16 og U/18DM. Mere end ti spillere indgår yderligere omkring U/landsholdene og i DBU's strukturerede talentudvikling.

Ydermere har 1. divisionsholdet lagt rigtigt godt fra land. Lørdag blev det til en 2-1 sejr over det andet tophold, AaB. 2. holdskvinderne i serie 1 er ubesejret og fører deres række suverænt.

Der vil komme mange "bump" og omveje fremadrettet, men det er svær ikke at være optimist i forhold til den udvikling, vi er inde i.

Tillykke til alle i IF Lyseng og frem for alt - rigtig god kvalifikationskampe til Pernille, Rhode, Maria, Rikke og Katrine - i historiske, kulturelle og varme Israel.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk