Victoria Vestergaard Boye skifter til IF Lyseng
AC Silkeborgs dygtige offensive U/16 og U/18 spiller, 15 årige (årgang 02) Victoria Vestergaard Boye, er skiftet til IF Lyseng.
Victoria, der sammen med lillesøster og forældre bor midt imellem Silkeborg og Aarhus, har igennem 3/4 år trænet med U/18DM-truppen én gang om ugen. Ydermere har hun været med IF Lyseng ifm. deltagelsen i Dallas International Girls Cup/IBER Cup 2017, USA i påsken 2017.
Victoria er en teknisk/fysisk stærk offensiv gennembrudsspiller, som også i en længere periode har været inde omkring DBU's Talentudvikling for U/14 og U/15 spillere, sammen med flere Lyseng-spillere. Victoria skal - sammen med andre dygtige spillere på den kommende U/16 årgang, der vandt såvel pokalturneringen, som det Jysk/Fynske mesterskab for U/15 hold - træne med såvel den kommende U/16 årgang, som sammen med U/18 årgang flere gange om ugen.
Det er IF Lysengs vurdering, at Victoria med træning på et endnu højere niveau i løbet af det kommende periode vil få U/18DM kampe og med tiden blive en fast bestanddel af U/18DM-truppen - hvilket også er nødvendigt dersom Victorias store ønske om af vende tilbage i DBU-regi igen, skal realiseres.
Kæmpe velkommen til Victoria i IF Lyseng.