Indendørs-regionsmestre 2015/16
Efter 15 indendørskampe (14 sejre og et nederlag) kunne "indendørsfritidsholdet" idag lade sig hylde som regionsmestre i DBU Jylland region 3.
Pigerne var gået videre til regionsfinalen med 10 sejre og en målscore på 59-10. Dagens kampe blev indledt med et puljespil. Første modstander var Skødstrup SF. Efter en noget nervøs start løb pigerne fra Skødstrup og vand 5-1. Næste kamp mod BMI (2) (som de allerede havde slået 2 gange i puljespillet) blev aldrig rigtig spændende, og pigerne vandt 6-3. Sidste puljekamp var mod BMI (1). Her fik pigerne mere modstand og tabte kampen 3-2. Det hører med til historien, at vi brændte en del store chancer og generelt var det stolpe ud på mange skud.
Semifinalen var mod Erritsø GIF, som havde vundet den anden pulje. Det blev en tæt kamp, men pigerne var det bedre fodboldspillere og vandt 3-2.
Finalen var mod Kolind/Midtdjurs. Om vores piger var i bedre form eller bare havde rystet nerverne er uvist, men de spillede frigjort og afgjorde hurtigt kampen. Pigerne vandt 7-2.
Det var andet år i træk, at U17-pigerne bliver regionsmestre og går videre til JM. Det er flot gået af en flok piger, som ikke træner indendørs til daglig, men bare er dygtige fodboldspillere.
Næste opgave er JM den 6-7. februar i Fredericia Idrætscenter.