Menu

U/17DM og PigeElite/DBU Licens

image
Poul Højmose
16. maj 2016 kl. 11:43
Med pinsens sejr på 2-1 ude mod HIllerød GI, på to mål af Maria Herdel, er U/17 pigerne rykket op til midterfeltet i U/17DM efter et til nu fantastisk forår.
Sejre over Varde (6-1), Fortuna Hjørring (1-1 og 4-1), Vildbjerg (1-0) og 1-1 mod AaB. Dog to nederlag til Team Viborg og Kolding.
En fantastisk indstilling og indsats, er også kulmineret i en en pokalfinale mod Team Viborg tirsdag den 14/6 kl. 19.00 på Bruunshåb Stadion. Finalen er sikret efter bl.a. en 3-1 over lokale BMI U/17 i kvartfinalen og en sejre ude over DM-rivalerne Fortuna Hjørring på 4-1 i semifinalen. 
U/17 pigerne har således i dette forår - på trods af skader blandt andet hos Josefine Grote, Rikke Madsen og andre - præsteret på højeste niveau. Vildt godt gået!
U/15-spillere som Juliane Mackensie Højmose, Pernille Stenstrup og Marie Klarskov Jørgensen har også på bedste vis været med på U/17DM-holdet i flere kampe.
Klubben er påbegyndt planlægningen af det kommende fodboldår med hold på højeste niveau i U/13, U/14, U/15 og U/16VEST (01) og U/18DM (01, 00 og 99).
Specielt omkring U/16 og U/18 er der spillere der skal på efterskole, men endnu flere kommer hjem fra efterskole.
Fra U/14 og opefter har vi pt. ti spillere der er inde omkring DBU's strukturerede talentudvikling og på diverse U/landshold.
Hvad har disse spillere så at se op og frem til ud over U/18DM og DBU? Seniorkvinderne i kvalrækken (tredje højeste niveau) er med seks kampe tilbage i foråret på en suveræn første plads med meget gode udsigter til oprykning til næst højeste niveau, 1. division.
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk