Menu

Fornem hæder til IF Lysengs frivillige

image
11. juni 2022 kl. 09:58
IF Lyseng løb fredag aften med Årets frivilligshedspris i Aarhus Kommune.

Over 200 frivillige trænere, ledere og hjælpere i IF Lyseng samt hundredvis af hjælpsomme forældre ved klubbens aktiviteter fik en fornem anerkendelse for indsatsen med at skabe fantastiske oplevelser for børn og unge, da IF Lyseng Fodbold fredag aften den 10. juni vandt Idrættens Frivilligpris i Aarhus Kommune ved den traditionsrige DM-fest på rådhuset. Prisen på 20.000 kr. er udloddet af Idrætssamvirket Aarhus og Sparekassen Danmark.

Klubben vil investere pengene i yderligere at styrke miljøet for de frivillige på et tidspunkt, da IF Lyseng med rekordmange medlemmer, masser af hold på alle niveauer og nødvendige planer om at udvide kapaciteten på anlægget med et nyt kunstgræsanlæg står over for historisk store opgaver.

IF Lyseng Fodbold vandt prisen i skarp konkurrence med Aarhus Watersports Complex og Aarhus Havkajakklub.

Prisen blev på Aarhus Rådhus modtaget af to kendte ansigter fra Café Ræven, Anne-Sofie Kannerup og Sanne Johnsen, samt kommunikationsassistent og assisterende børneudviklingstræner Rasmus Thomsen. Tillykke med prisen til os alle og endnu engang tak til alle de frivillige for den store indsats året rundt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk