Menu

Historisk højt medlemstal: 2.008 fodboldglade medlemmer

image
28. marts 2025 kl. 09:27
Stigende opbakning fra medlemmer og sponsorer

IF Lyseng Fodbold har oplevet en flot vækst i medlemstallet, hvilket har cementeret klubbens position som Jyllands største fodboldklub målt på antal medlemmer.

Siden 2014 er medlemstallet steget med 81%, og alene siden 2022 har klubben oplevet en vækst på 12,5%.

Denne fremgang afspejler en stigende interesse for klubbens stærke fællesskab og det brede udvalg af træningstilbud.

Væksten er særligt markant i specifikke aldersgrupper:

- Mænd i alderen 19-24 år: 78% stigning

- Mænd over 70 år: 64% stigning

- Piger 7-12 år: 14% stigning

- Piger 13-18 år: 17% stigning

 

Klubbens medlemmer spænder fra de yngste på 3 år til de ældste over 80 år.

Med 80 hold på tværs af alder, køn og ambitionsniveau tilbyder IF Lyseng Fodbold noget for enhver, fra Lyseng Kids til ungdom, senior, oldboys. Dertil særlige tilbud som FC Prostata og det nyoprettede Gåfobold.

Den øgede medlemstilgang har også resulteret i en stigning i antallet af hjemmekampe, med 1.700 årlige kampe, understøttet af mere end 200 dedikerede trænere og frivillige.

Denne udvikling vidner om en sund interesse, hvor fodbold fungerer som en katalysator for fællesskab, sammenhold, oplevelser samt leg og læring.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk