Indkaldelse til ordinær generalforsamling IF Lyseng Fodbold
IF Lyseng Fodbold afholder ordinær generalforsamling i klubhuset torsdag den 8. april 2021 kl. 18.30
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen.
På generalforsamlingen har alle afdelingens aktive og passive medlemmer over 15 år stemmeret, forudsat at de ikke står i kontingentrestance. Passive medlemmer erhverver først stemme- og valgret efter 3 måneders medlemskab. Forældre og værger til medlemmer under 15 år har møde- og taleret, men ikke stemmeret på generalforsamlingen.
Såfremt corona-situationen ikke muliggør en generalforsamling ved fysisk fremmøde i klubhuset, afholdes generalforsamlingen online.
Link til en evt. online generalforsamling offentliggøres på klubbens hjemmeside i god tid inden generalforsamlingen.
Foreløbig dagsorden efter vedtægterne:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år
- Aflæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse og budget for næste år til orientering
- Fastsættelse af kontingent og betalingsterminer eller bemyndigelse til bestyrelsen til fastsættelse af samme.
- Behandling af evt. indkomne forslag.
- Valg:
Valg af formand for to år
Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for to år
Valg af bestyrelsessuppleant
Valg af formand for Sportsudvalget
Valg af formand for Klubudvalget
Valg af 1 revisor - Eventuelt.