Info omkring vores nye kunstbane
Kære medlemmer
Godt nytår!
Hermed en kort status på den nye kunststofbane.
Vi havde håbet på, at banen kunne tages i brug slut november 2024.
I skrivende stund er banen endnu ikke afleveret til os. Der er afholdt en præ-afleveringsforretning, hvor også vores bygherrerådgiver Norconsult deltog. Desværre blev der konstateret en lang række alvorlige og væsentlige mangler ved banen. Vi har selvfølgelig krav på at modtage en mangelfri ydelse. Derfor har Norconsult opfordret entreprenøren til at foretage udbedring af manglerne. Vi afventer en tilbagemelding på denne opfordring.
På baggrund af ovenstående har bestyrelsen desværre ikke mulighed for at oplyse en dato for, hvornår vi kan begynde at benytte banen, men vi håber naturligvis, at det er nært forestående.
Vi vil vende tilbage så snart der er nyt. Indtil da håber vi på forståelse og tålmodighed – Vi ved godt, at pladsen til vintertræning er trang.
Mvh
Bestyrelsen i IF Lyseng