Kent Vad Bargisen stopper som sportschef på kvindesiden
Det er nu blevet tid til at stoppe som sportschef i IF Lyseng.
Men det er med vemod, at jeg forlader IF Lyseng og AGF-samarbejdet. Det har været tre fantastiske år i klubben. Jeg vil gerne takke ledelsen, bestyrelsen, spillerne, ungdomstrænerne, senior trænerne og de mange frivillige for en fantastisk tid. Men også for en sublim opbakning i mit arbejde. Og jeg ønsker klubben alt det bedste for fremtiden.
Jeg er først og fremmest meget taknemmelig for min tid i klubben og stolt over at have bidraget til, at klubben nu står stærkt til tiden som kommer. Herunder også i AGF-pige samarbejdet som jeg har brugt de seneste to år på at være med til at få til at lykkes. I den forbindelse vil jeg også gerne takke AGF for samarbejdet. Selvom vi ikke altid var enige, så har vi respektfuldt for hinanden fået tingene til at lykkes
IF Lyseng er en kæmpe klub, og det har jeg i den grad mærket på min egen krop. Det er virkelig en dedikeret flok mennesker som hver dag arbejder stenhårdt for at tingene lykkes. Det lige fra specielt Annette (Som alle, der kommer i Lyseng, jo kender - hun er der jo altid), til de frivillige forældretrænere, trænerne, holdlederne og så videre. Støtten og arbejdet som ydes af de frivillige til klubben er større end man kan forestille sig, og man får det virkelig ind under huden.
En dyb tak skal også lyde til Poul Højmose for at have troet på mig som hans efterfølger. Det vil jeg altid være ham taknemmelig for.
Nu er tiden så kommet til at holde lidt fri og hellige mig mit ”almindelige” arbejde som account manager hos L-Tek i Nørager på Djursland. Samt naturligvis være sammen med mine to børn og nyde tiden sammen med dem. Så må jeg jo se hvad fremtiden bringer mig. Men helt holde mig væk fra banerne i Lyseng kan jeg nok ikke. Så når det nye fodboldsår starter, så står jeg nok og ser lidt fodbold på anlægget igen. For det bliver virkelig svært at undvære jer alle sammen og jeres fantastiske klub.
Held og lykke til jer alle sammen i fremtiden.
Hilsen
Kent Vad Bargisen