Menu

Klubben med mange gode historier

image
NM
24. september 2020 kl. 11:29

Tidligere på måneden besøgte DR IF Lyseng af nogle helt særlige årsager. Foruden tv-kampen mod Hobro IK, ønskede de nemlig at samle befolkningen på tværs af geografi, køn, alder og uddannelse. Altså, de ønsker at fortælle den gode historie fra foreningsdanmark.

IF Lyseng blev vist på DR, fordi klubben netop har mange gode historier. IF Lyseng er en traditionsrig, lokal klub, hvor der både er plads til elite og bredde. Som nogle allerede ved, så har klubben omkring 1200 medlemmer, hvilket det gør den til Jyllands største klub og en af Danmarks største.

Plads til alle
I IF Lyseng har vi en grundholdning om, uanset om man har høje ambitioner eller blot spiller for hyggens skyld er man lige velkommen - der skal være plads til alle. Klubben har især mange medlemmer i aldersgruppen U6-U12. En af hemmelighederne bag klubbens succes er, at den får de unge spillere til at træne de yngste. Det vil sige, at spillere på ungdomsårgangene, tager sig af klubbens mindste uden voksenindblanding.

Foruden den "normale" fodboldtræning er der også plads til FodboldFitness og ikke mindst FC Prostata, som er en gruppe mænd, der har det til fælles, at de enten har været eller er ramt af prostatakræft. Se mere om det her.

Og som i mange andre klubber er der også ildsjæle. Niller på 71 år er en af dem. Han har været holdleder for Lysengs førstehold i 30 år. Anette er en anden ildsjæl. Hun er klubbens blæksprutte og koordineringsmutter, når det gælder logistisk og banefordeling. Annette klarer det hele og kridter også banerne op.

IF Lyseng har allerede mange gode historier, men vi ønsker at skabe mange flere den kommende tid.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk