Lyseng-spiller til EM i fodbold
Lyseng-spilleren Nicolaj Molbo med nummer 12 i de hvide trøjer fejrer 10-4 sejren over Polen ved denne uges døve-EM i futsal i Italien.
Af og til kan man næsten skære den tykke skepsis ud af luften i omklædningsrummet hos de unge gutter på Lysengs mange seriehold, når den snart 30-årige Nicolaj Molbo tager plads i omklædningsrummet som tilkaldt vikarspiller til endnu en seriekamp i serie 4 i den travle fodboldhverdag i Jyllands største fodboldklub.
Dels er Molbo ofte 10-12 år ældre end de øvrige spillere, dels kender de ham ikke altid, fordi han træner med et andet hold til daglig. Dels kommer Nicolaj Molbo anstigende med sin helt egen døvetolk.
Kan sådan en ’ældre’ herre uden hørelse virkelig spille fodbold?
Ja, det kan han i den grad! Molbo hører det af gode grunde ikke selv, når de unge spillere evaluerer ham den døve højre backs indsats efter kampene, men han får altid ros:
”Han var fucking god, ham den døve,” lyder det som regel på moderne dansk i omklædningsrummet efter kampene.
Det er slet ikke tilfældigt, at den udlærte tømrer i disse dage repræsenterer Lyseng på det danske
døvelandshold ved EM i futsal for døve i Montesilvano i Italien. (følg arrangementet på dette link).
Molbo har en udpræget rumfornemmelse trods sit hørehandicap. Han hører af gode grunde ikke alle
kommandoerne og tilråbene undervejs, men han har lært at orientere sig og spiller en altid velovervejet og sikker højre back med god timing i alle aktioner, uanset hvor han optræder på Lysengs mange hold.
”Jeg skal altid være vågen og holde øje med modstanderen, hvor de løber hen og hvor de spiller bolden. Jeg kan ikke høre mine holdkammerater, hvis de råber at de har bolden, eller en står bagved mig. Så derfor kigger jeg ofte over min skulder, for at se om der er nogen der," forklarer Nicolaj Molbo, som på døvelandsholdet blandt andre hørehæmmede spillere har den fordel, at de andre spillere også har etveludviklet tegnsprog og kropssprog.
Nicolaj Molbo mistede hørelsen som spæd på grund af meningitis. Han blev helt døv på det ene øre som10-årig, men har indopereret en såkaldt Cochrane-implant, som hjælper ham til at høre en smule.
Nicolaj Molbo spillede fodbold i hjembyen Hornslet i hele opvæksten. Som 24-årig flyttede han til Aarhus, hvor han blandt andre har spillet for Kolt-Hasselager, indtil han for et år siden fandt sig til rette i Lyseng, hvor han typisk træner med mere jævnaldrende spillere i en af serie 3-trupperne, men hvor han til kampe ofte optræder på Serie 4-hold blandt Lysengs mange unge spillere i 17-20 års alderen.
Selv om han har svært ved at deltage i jargonen i omklædningsrummet, har han god lune og humor bag den stille og observerende facade.
”Jeg får aldrig kort for brok,” som han for nylig skrev på sin mobil en trist regnvejrsaften i Stilling, da Lysengs ungehold var gået fra koncepterne og havde fået bøllebank i efterårsregnen. Et par spillere havde taget turen ud til afkøling på sidelinjen undervejs efter verbale sammenstød med dommeren og modstandere.
Til gengæld får Nicolaj Molbo god træning af alle kampene i Lyseng. Men kampene på døvelandsholdet er naturligvis højdepunkterne. Nicolaj Molbo har vundet fire danske døvemesterskaber for klubben Globen Sport i Aarhus, og i landsholdsammenhæng har han spillet 15-16 landskampe, deltaget i EM to gange og spillet Champions League ved flere lejligheder.
Nu gælder det EM i futsal i Italien, hvor håbet naturligvis er en god placering, selv om det bliver svært.
”Min ambition er at tage en kamp af gangen og nå så langt som muligt, så vi kan få en medalje med hjem. Jeg vil også gerne nå at være med til et VM og et Deaflympics, hvilken jeg ikke har prøvet før. Danmark er et lille land, og der er ikke så mange døve og hørehæmmede, der spiller fodbold og Futsal, så det er altid svært for os at spille turneringer mod andre større lande, hvor de har flere spillere at vælge imellem. Og i nogle af de andre lande får spillerne honorar for at spiller på med på landsholdet, hvor vi i Danmark selv skal betale for at deltage,” forklarer Nikolaj Molbo.
Niveaumæssigt ligger spillerne på døvelandsholdet ifølge Nikolaj Molbo fra Danmarksserien til serie 1 til 4.
”Vi er lige så gode som Lyseng Serie 3, hvor de også har flere gode spillere, som kunne spille i serie 1 og 2,” mener Nikolaj Molbo bestemt.
Måske skulle man tage udfordringen op og udfordre døvelandsholdet til duel en dag?
Indtil videre gælder det døve-EM, men vi glæder os selvfølgelig også til Molbo kommer hjem igen. Vi har nemlig altid hårdt brug for ham den ”fucking gode” døvelandsholdsspiller, som aldrig brokker sig, på højrebacken blandt de unge spillere i serie 4.