Menu

Muligheder fremfor begrænsninger

NM
13. januar 2020 kl. 16:42

I weekenden var fem Lyseng-trænere en tur i Valby og Hafnia-Hallen, hvor de deltog i konferencen ’Spil og træning på små områder’. Fokus på trænerkonferencen var at blive klædt på til de pladsudfordringer, som man oplever i hverdagen, og til dette formål var der inviteret erfarne trænere fra ind- og udland, som delte ud af deres viden og erfaringer.

Kreativitet, fysiologi og selektering
Lørdag startede med Richard Andersen (DBU), som fortalte om organisering samt teknisk træning, og viste hvordan man kunne gøre dette på et mindre område. Herefter kom Kristoffer Johansen fra Københavns Idrætsefterskole (KIES) og fremlagde om kreativitet. Senere på dagen fortalte den fysiske træner for FCK U17 Talent, Jacob Willum Rønbøg, om børnefysiologi, og sluttelig holdte Mark O’Sullivan fra AIK Stockholm et oplæg omkring selektering, og hvordan man organiserede børnefodbolden i den svenske storklub.

Spansk inspiration
Søndag indeholdte både teoretiske og praktiske dele. Første person til at holde oplæg var Jannick Breuning, der til dagligt er cheftræner for FCK U15. Hans oplæg omhandlede, hvordan man kunne integrere den refleksive læring hos børnene, og naturligvis viste han også, hvordan man kunne organisere en træning på et lille område. Efterfølgende var der spansk besøg, da Jesús Gutierrez, sportschef i CDC Moscardó, ankom. Han fortalte blandt andet, at man ikke skulle se begrænsninger men muligheder i træningen på små områder, da fodboldkampe oftest foregår på mindre områder. Herudover fortalte han om den spanske tilgang til spil og træning på små områder, og afslutningsvis gav han praktisk inspiration til en træning på et lille område.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk