Menu

Nicolai Urth Head of Coaching Classic U13-U15 drenge

image
30. juni 2024 kl. 16:27

Nicolai Urth er 29 år gammel og uddannet folkeskolelærer og arbejder til dagligt på Dybkærskolen i Silkeborg. Han har mere end 10 års erfaring som træner fra flere fodboldklubber og har stor erfaring fra arbejdet med forskellige årgange. Senest kommer han fra en stilling som Børneudviklingstræner i AGF. 

Fodboldkarrieren startede i Nordjylland og fodbold har altid været en stor del af mit liv, helt fra jeg kunne gå. En korsbåndsskade kostede desværre den aktive karriere på eliteplan. Jeg tog derfor beslutningen om at gå trænervejen, så min lidenskab og passion for fodbold kan fortsætte gennem coaching og udvikling af unge spillere.

Jeg brænder for udviklingen af den enkelte spiller og for at fastholde det høje niveau blandt trænerne. Jeg vil ofte befinde mig ude på banerne for at observere træninger og kampe hos de forskellige hold. I samarbejde med trænerne er vi løbende i dialog om fokus på særlige elementer i træningen eller spillere, der skal løftes i niveau og kan drøfte hvilke indsatser der skal til. Min ambition er at få skabt et motiverende miljø, hvor både spillere og trænere kan vokse og udvikle sig sammen, så vi i fællesskab får skabt det bedst mulige fodboldmiljø til U13-U15 drenge.

Nøglen til at skabe den bedste fodboldoplevelse for ungdomsspillere er, at de trænere som spillerne møder vedligeholder eller tilegner sig de rette kompetencer til at arbejde med spillerne på en legende, kreativ og fantasifuld måde. Det er blandt andet den kultur, jeg som Head of Coaching skal være medvirkende til at få til at ske for U13-U15 drenge i Classic segmentet. Det vil sige alle 2., 3., 4. og evt. 5 hold på årgangene U13-U15 drenge.

Jeg glæder mig rigtig meget til at bringe min entusiasme og mange års fodbolderfaring til IF Lyseng og ser frem til sæsonstart i august.

Vi byder Nicolai velkommen til IF Lyseng.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk