Playmakers inspired by Disney er tilbage i IF Lyseng
Lyseng gentager succesen fra sidste forår med Playmakers inspired by Disney. Konceptet er udviklet af UEFA og skal bidrage til vækst i pigefodbolden.
Med projektet Playmakers inspired by Disney bliver piger i alderen 5-8 år introduceret til fodbold gennem leg og historiefortælling.
Kombinationen af fodboldøvelser og historiefortællinger giver pigerne sjove og unikke oplevelser, som forhåbentlig bliver startskuddet til et fodboldeventyr, hvor fodbolden vil bidrage til en masse magiske øjeblikke.
IF Lyseng inviterer alle interesserede piger i alderen 5-8 år til at afprøve en innovativ træning. Et Playmakerforløb dækker over otte træningspas med 2 ugentlige afviklinger ved Lyseng Idrætspark, Lysengvej 1A, 8270 Højbjerg. Første træning er den 3/5 kl. 17.00.
Kreativ tænkning gennem eventyr
I de første sessioner har Playmakers fokus på at opbygge pigernes færdigheder med henblik på deres motorik, tilskynde til kreativ tænkning samt styrke kommunikationen med deres holdkammerater.
I de senere sessioner introduceres pigerne til grundlæggende fodboldfærdigheder. Ved alle sessioner er fokus sjov, glæde og boldleg samt historiefortælling.
Playmakers er et gratis tilbud for piger i alderen 5-8 år der endnu ikke går til fodbold. Alle er velkommen uanset niveau og fodboldviden, så længe pigerne har lyst til at udforske og opleve fodboldeventyr.
Tilmelding
Du tilmelder dit barn ved at kontakte træneransvarlig, Ulrik Bjerre, på disney@lyseng.dk. Hvis du har spørgsmål, kan Ulrik også træffes på tlf. 2572 7989.
Du kan læse meget meget om Playmakers inspired by Disney ved at klikke dig videre her.