Seneste nyt vedr den nye kunstgræsbane

Hermed seneste nyt vedrørende den nye kunstgræsbane.
I uge 5 har vi haft besigtigelse af banen med deltagelse af hovedentreprenøren, vores rådgiver Norconsult, og producenten af græstæppet Greenfield fra Holland. Herudover har vi haft endnu et ingeniørfirma til at besigtige banen og vurdere dens kvalitet mm. På baggrund af de foreløbige tilbagemeldinger er der næppe tvivl om, at banen lider af væsentlige mangler og vi har derfor bedt hovedentreprenøren om at foretage en række undersøgelser samt fremsende en plan for udbedring af manglerne.
Det er således fortsat ikke muligt at oplyse en dato for, hvornår banen afleveres til Lyseng og kan tages i brug.
Vi vil vende tilbage så snart der er nyt.
Indtil da håber vi på forståelse og tålmodighed – Vi ved godt, at pladsen til vintertræning er trang og vi har derfor rakt ud til alle klubber i Aarhus og til Aarhus Kommune. Flere har været så venlige at stille baner til rådighed for vores medlemmer til træning og kampe, hvilket vi sætter stor pris på.
TAK til jer alle 🦊
Mvh
IF Lyseng Fodbold Bestyrelsen