Menu

Skal dit barn starte til fodbold i foråret?

image
NM
10. marts 2021 kl. 16:31

Vi har endelig fået grønt lys til at spille fodbold igen, og vi er kommet rigtig godt i gang i IF Lyseng. Flere børn kommer i øjeblikket forbi Lysengs baner for at se om fodbold kunne være noget for dem! Langt de fleste får smag for det og ender i klubben.

Vi har en stor børneafdeling i IF Lyseng, men det betyder ikke, at dit barn ikke kan begynde hos os! Det er ALTID en god ide at starte til fodbold, men foråret er måske det allerbedste tidspunkt at begynde. Fodboldvejret er godt, vi spiller både på græs og kunstgræs og så lærer du alle dine nye holdkammerater at kende inden sommerferien og en evt. deltagelse på en af vores fodboldskoler.

Som klub får vi også et bedre overblik over vores hold inden næste sæson starter efter sommerferien. Så hvis du alligevel går med tanker om, at dit barn skal begynde til fodbold, så er lige nu og her et rigtig godt tidspunkt for dette!

IF Lyseng er Jyllands største klub og klubbens anlæg er (når vi må) altid fyldt med en masse fodboldspillere i alle aldre og fra begge køn. Vi har plads til alle, uanset om man aldrig har spillet fodbold før, eller hvis man trænger til at komme i gang igen!

Vi har hold i alle aldre og hos begge køn, helt ned til årgang 2017. Læs hvordan vi træner her.

Kunne det lyde som noget for dit barn, så send en mail til: Bornefodbold@Lyseng.dk med barnets navn og fødselsår, så lover vi at guide jer videre til det rigtige hold.

OBS. Det er lige pt. vigtigt, at vi ved I kommer, da vi er underlagt restriktioner.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk