Menu

Stadig ingen træning på Lyseng

image
Henrik Brandt
16. januar 2021 kl. 20:45

Desværre betyder regeringens forlængelse af forsamlingsforbuddet, at IF Lyseng må holde lukket for træningsaktiviteter på Lysengs anlæg og brug af klubhuset i nogle uger endnu. Nedlukningen gælder til og med søndag den 7. februar. Mange af Lysengs spillere og hold træner naturligvis videre på egen hånd, men vi kan desværre ikke tilbyde organiseret træning på vores anlæg i de kommende uger.

I den kommende tid vil dog gælde en enkelt undtagelse fra nedlukningen af træningen i IF Lyseng Fodbold: Eliteidræt er til dels undtaget fra regeringens forsamlingsforbud. Det betyder, at 1. division kvinder (undtaget fra forsamlingsforbud) og AGF U18 DM piger (i grupper à 4 spillere + en træner) får lov at genoptage træning på Lysengs anlæg med virkning fra den 18. januar. Det sker efter en streng corona-protokol for elitefodbold. Der er ikke adgang til anlægget for forældre, tilskuere osv. til disse træninger.

For alle andre hold og for både spillere og forældre vil vi i de kommende tre uger tilbyde inspirerende fælles fysisk træning online samt en række foredrag og sociale aktiviteter online.

Nærmere informationer herom følger snarest.

 

Bestyrelsen

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk