Menu

Stillingsopslag: Bliv ansvarlig for Café Ræven

image Café Ræven er IF Lysengs hjerte til hverdag og på de store kampdage.
11. februar 2024 kl. 12:06
IF Lyseng søger en caféansvarlig til Café Ræven

Vores meget vellidte caféansvarlige har desværre fået så travlt med studierne, at vi nu søger en afløser til at videreudvikle Café Ræven som det velfungerende samlingssted i klubhuset for en fantastisk klub med næsten 2.000 medlemmer og masser af aktiviteter til hverdag og på de store kampdage i weekenderne.

Café Ræven skal som minimum have åbent i eftermiddags- og aftentimerne (mandag-torsdag) og på travle kampdage i weekenderne. Caféen skal bidrage til det sociale liv i klubhuset med fællesspisninger for holdene, hyggeaftener og samlinger samt naturligvis være ekstra parat, når vi har kampe eller stævner med mange besøgende på anlægget.

Den caféansvarlige skal regne med at bruge timer på let madlavning og på selv stå i caféen nogle timer hver uge. Den caféansvarlige skal desuden pleje og videreudvikle vores korps af forældrehjælpere til cafédriften i weekenderne samt vore trofaste faste frivillige i cafeen på visse hverdage.

Du skal sørge for god køkkenhygiejne og løbende optimere indkøb og salg. Caféen skal kunne tilbyde en klassisk stadionplatte til vore kampe og hurtige snacks i hverdagen, men vi vil også meget gerne videreudvikle caféens sunde sortiment samt videreudvikle caféen som centrum for fællesspisninger og aktiviteter, som kan styrke klublivet.

Har du lyst at være et vigtigt omdrejningspunkt for det sociale liv og hele atmosfæren i Jyllands største fodboldklub, så send os en kort ansøgning med en beskrivelse af din baggrund og kom med et bud på, hvordan du vil løse opgaven.

Din arbejdstid er normeret til 15-18,5 timer. Du refererer til den administrative leder og i dagligdagen til et ad hoc-udvalg omkring caféen. Ansøgningsfrist: 10. marts 2024.

Yderligere oplysninger og ansøgning: Administrativ leder Henrik Brandt, henrik@lyseng.dk, tlf. 29210972.

Såfremt du ønsker at dele ansættelsen med en partner og/eller har forslag vedr. forpagtning af caféen, udelukker vi ingen løsningsmuligheder på forhånd.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk