Menu

Fremmøderegistrering

image En fodboldkamp på hjemmebane = ca. 14 x 3 aktivitetstimer (+ evt. trænere u/25)

Kære træner/leder 

Instruks sæson 2023

Som de fleste af jer ved, skal IF Lyseng fremmøderegistrere alle aktiviteter for medlemmer 0-24 år i Aarhus Kommunes registreringssystem (results.dk). Alle hold for foråret 2023 er nu oprettet i systemet. Det betyder, at de ansvarlige på alle vore hold allerede nu kan logge sig ind og registrere alle aktiviteter i 2023 løbende i systemet. Når du logger dig på, får du kun vist det eller de hold, du kan registrere for. Du skal både registrere for indendørs og udendørs fodbold.

Du har modtaget en separat mail fra ’Rambøll Management Consulting’ med log-in til Sport & Fritids fremmøderegistreringssystem. Du skal bare logge dig ind, og så kan du straks se, hvilke hold, du er inviteret til at registrere for.

Hvis du er ny, eller andre skal registrere på vegne af din trup, skal du sende en mail til henrik@lyseng.dk med oplysning om navn, email og den/de hold, du skal registrere for. Så modtager vedkommende en invitation med login til at registrere for holdet.

Er der aktiviteter/hold, vi ikke har fået oprettet, skal du ligeledes bare sende en mail til henrik@lyseng.dk, så opretter vi holdet/aktiviteten. Der oprettes nye hold ved sæsonstart i efteråret

Hvad skal registreres?

Hver enkelt aktivitet: træninger, kampe, møder, stævner, klubaftener osv. skal registreres. Det er let og tager ikke mange sekunder, når først, du er i gang.

Lyseng Fodboldskole, Nørhalne Cup og elitetræningslejre for ungdom registrerer vi samlet. Du skal altså ikke registrere disse aktiviteter på dit hold.

Hvis du ikke lige fik talt antal deltagere helt præcist op i forbifarten ved dagens træning, så lav et kvalificeret bud på antal deltagere.

Hvordan registrerer du i results.dk?

Bare rolig. Det er ikke svært, og det går hurtigt.

Tryk på det lille røde udråbstegn i toppen af siden. Tryk på den blå bjælke med +Registrering

Derefter udfylder du for hver enkelt aktivitet: Dato, tidsrum, antal fremmødte i de forskellige aldersgrupper samt kategori: træning, kamp (skriv evt. modstander), stævne/træningslejr, andet.

Hvor lang tid skal man registrere for hver aktivitet?

Systemet tæller automatisk timerne sammen, så du skal bare skrive tidspunkterne for start og slut, eksempler:

Træning = det faktiske træningstidspunkt (eks. 17.00-18.30)

Kampe = tid til taktik, opvarmning, kamp og nedvarmning/evaluering osv. Omklædning og transport skal ikke tælles med. Typisk skal du altså registrere fra en time før til ca. en halv time efter kampen, men du vurderer selv. En typisk 11M-kamp varer altså ca. 3-3,5 timer med typisk 14 deltagere + evt. trænere.

Træningslejre, spillermøder, stævner osv. = den faktiske tid med instruktion/struktureret samvær. Max 9 timer om dagen. Aktiviteter i udlandet tæller ikke med bortset fra de nordiske lande og Sydslesvig.

Hvorfor skal vi registrere?

Fordi Aarhus Kommune udbetaler støtte for aktiviteter for børn og unge 0-24 år efter folkeoplysningsloven på baggrund af vores registrering. Vi har omkring 220.000 aktivitetstimer hvert år, hvilket udløser et tilskud på 1-1,2 mio. kr. Det er særdeles vigtige penge for klubben.

Kan man rette, tilføje og slette osv.?

Ja, du kan til hver en tid rette i registreringerne for dit hold, hvis der er fejl eller mangler.

Hvornår skal jeg være færdig?

Vi har to deadlines, 1. juli og 15. december. Vi udbetaler kun trænergodtgørelser, hvis holdene har registreret deres aktiviteter. Gør det til en vane at registrere løbende efter hver aktivitet på pc eller mobiltelefon.

Har du spørgsmål eller skal du bruge hjælp til at registrere for et hold?

Skriv eller ring til undertegnede, Henrik Brandt, henrik@lyseng.dk, tlf. 29210972

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikke videre på siden, accepterer du vores brug af cookies
Luk